Copy
 
Vis i browser
 
 
 
 

Seneste opdateringer om COVID-19  

 
Danmarks statsminister meddelte på et pressemøde i går, at den langsomme genåbning af Danmark potentielt kan påbegyndes efter påske. Udmeldingen lyder dog, at virksomheder fortsat skal holde lukket eller arbejde hjemmefra i videst mulige omfang frem til den 10. maj, til ærgrelse for danske virksomheder.  
 
Selvom det danske erhvervsliv ikke åbnes endnu, kan danske virksomheder fortsat søge om forskellige former for kompensation, godtgørelser og refusion i forbindelse med coronavirus. 
 
Du kan læse mere om kompensation og godtgørelse i dette nyhedsbrev eller på vores COVID-19 hjemmeside.  
 

FAQ om Vækstfondens garantiordning 
Vækstfondens garantiordning støtter både store og små og mellemstore virksomheder, som har et forventet omsætningstab på mere end 30% grundet coronavirus.  

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om garantiordningen, som du kan læse her.
 

Forlængelse af oplysningsfristen 
Oplysningsfristen for alle skatteydere, fx lønmodtagere, virksomheder og selskaber mv., er forlænget for indkomståret 2019. Oplysningsfristen gælder for både virksomheder og selskaber. Dvs. personligt ejede virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskaber (I/S), samt selskaber, fonde, foreninger m.fl. herunder iværksætterselskaber (IVS), anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S)
Oplysningsfristen er forlænget til:
  • For personligt ejede virksomheder er fristen forlænget til 1. september 2020. Normalt er fristen 1. juli 2020.
  • For selskaber med frist for aflevering af oplysningsskemaet for indkomståret 2019 den 31. marts 2020 og senere er fristen forlænget til den 1. september 2020.
Ud over at give virksomheder mere tid til at færdiggøre oplysninger, er fordelene ved udskydelsen begrænset. Virksomheder bør derfor overveje at aflevere deres oplysningsskema til den normale frist, hvis de forventer overskydende skat eller restskat:
  • Som ejer af virksomhed drevet i personligt regi, hvor du forventer overskydende skat, vil du få den hurtigere udbetalt, hvis du oplyser inden fristen.
  • Forventer du derimod en restskat, er fristen for betaling af restskat uden procestillæg på 4% ikke udsat. Hvis du har en restskat og betaler den inden 1. juli 2020, vil der blive beregnet en rente på 2 % til og med betalingsdagen. Hvis du betaler efter 1. juli 2020, skal du betale et fast procenttillæg på 4 %.
For selskaber har det ikke betydning, om der oplyses inden den oprindelige frist eller ventes til den forlængede oplysningsfrist, da udskydelsen blot er en tidsmæssig ændring.

Andre oplysninger som følger indsættelsesfristen for oplysningsskemaet forlænges også til 1. september 2020. Det gælder fx for TP-dokumentation, der skal udarbejdes løbende og senest foreligge på tidspunktet for oplysningsfristen og for anmodning om udbetaling efter skattekreditordningen.

Læs mere om forlængelsen og andre regeringstiltag for virksomheder i vores guide her.
 

Kompensation for faste udgifter 
Danske virksomheder kan søge kompensation for faste udgifter, hvis de forventer et fald i omsætning på minimum 40 % grundet coronavirus. Erhvervsstyrelsen forventer at åbne op for ansøgninger til kompensation i morgen, onsdag den 8. april. Det kan derfor være en god idé at forberede ansøgningen allerede nu. 

Læs mere om kompensationen i vores COVID-19 guide her eller på Virksomhedsguiden.dk
 

Kompensation til selvstændige og freelancere 
I sidste uge blev der åbnet op for, at selvstændige og freelancere kan søge kompensation for tabt omsætning. For at søge er det et krav, at der maksimalt er 10 fuldtidsansatte. Ansøgningen sendes via virk.dk. Bemærk at der er to forskellige ansøgningsprocesser afhængigt af, om du har et CVR-nr. eller ej. 

Læs mere om kompensationen i vores COVID-19 guide her eller på Virksomhedsguiden.dk
 

Godtgørelsen for el- og vandafgift 
Mange virksomheder mærker et likviditetspres grundet coronakrisen, og man kan derfor gøre sig overvejelser om at få godtgørelse på forskellig vis. En mulighed for momsregistrerede virksomheder er at søge godtgørelse for hhv. el- og vandafgift i forbindelse med proces og opvarmning af vand eller ved kølekomfort. 

Læs mere om mulighederne for godtgørelse her
 
 
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 
 
 
 
 
De bedste hilsner,
 
 
Grant Thornton
 
D +45 33 110 220
mail@dk.gt.com
 
 
 
 
Afmeld nyhedsbrev
Persondatapolitik
  Følg os på LinkedIn   In
 
Grant Thornton
Stockholmsgade 45
2100 København Ø
33 110 220
mail@dk.gt.com
www.grantthornton.dk