Copy
Velkommen i kirke - efter ferien 
Nadvergudstjeneste på søndag
Alt begynder så småt igen ...

Menighedsrådet planlægger 
Efterårets begivenhed for alle

Ekko fra gudstjenesten i går
Ungdomsgården - en efterlysning 
Musikandagt på Tysingehave
Kalenderen 
Eftertanken
VELKOMMEN i KIRKE - EFTER FERIEN
'Mange af os har nydt godt af sommerens stilhed, ro og varme. Der har været tid til at trække stikket, være sammen med familie og tage den med ro. Men om lidt er børnene på vej i skole, arbejdspladserne gearer op igen, og en mere normal hverdag vender tilbage for mange af os. Ferien har givet mulighed for at standse op og reflektere over hverdagen, men nu skal vi i gang igen!' 
Sådan siger Christian Bylund, der glæder sig til at møde store og små igen. Og godt, at vi har 'et hus at komme til', som vi synger i én af vores nyere salmer. Selv om det ser svært ud på billedet ovenfor, vil vi forsøge at forcere vejarbejdet! Vi forventer, at arbejdet med kloakering varer en rum tid endnu.
NADVERGUDSTJENESTE - på SØNDAG
På søndag fejrer vi nadverguds-tjeneste kl. 10.00. Normalt har vi nadvergudstjeneste  første søndag i måneden. Men denne gang blev den rykket til på søndag, fordi vi i går fejrede Noah Høgh-Lefholm og Jep-pe Kofoed, der afsluttede deres un-dervisning i kristendomsklassen.
Ved hver nadvergudstjeneste indsamler vi en pengegave til et særligt formål, der rækker ud til mennesker i nød. Sådan har det været fra den kristne kirkes begyndelse - og den tradition holder vi gerne i hævd. Denne gang samler vi ind til Rose Emasit, der befinder sig på et missionshospital i Uganda, hvor hun behandles for sin diabetes. Vores bidrag bruges til den nødvendige medicin.  
Alt begynder så småt igen ...
'Jeg glæder mig til den nye sæson, hvor vi forhåbentlig vender tilbage til et mere almindeligt program efter det sidste år præget af aflysninger, restriktioner og afstand', siger Christian Bylund, der fortsætter: 'Der er meget at se frem til, som i 1½ år har været lukket mere eller mindre ned: OnsdagsCaféen, Liberty, Det lille Kor, Fredags-familien, spejderne, kristendomsklassen, senior-gruppen - og jeg kunne blive ved!'.
I Nyhedsbrevet vil vi omtale det hele langs ad. 
MENIGHEDSRÅDET  PLANLÆGGER ...
Menighedsrådet holder møde den 18. august. Hvis nogen har noget til rådets dagsorden, kan det sendes til formanden Kirsten Nielsen i god tid inden. Her forbereder rådet menighedsmødet i september. Det finder sted efter gudstjenesten søndag den 12. september. Om arbejdet siger Christian Bylund: 'Jeg ser frem til vores samtaler om dåb og medlemskab. Vi havde gode snakke i efteråret, og nu skal vi i gang igen. Vi håber, at mange har lyst og mod til at være med. Jeg lærte selv rigtigt meget af jeres input i efteråret 2020'.
EFTERÅRETS BEGIVENHED - for ALLE
Når Christian Bylund ser frem på efterårets arbejde, siger han: 'Særligt ser jeg frem til menighedsweekenden 20.-21. november, hvor vi skal være sammen et par dage på tværs af generationer og arbejdsgrene. Det sidste halvandet år har kirkens mange grupper arbejdet adskilt, været aflyst eller digitaliseret. På menighedsweekenden vil vi være sammen - alle sammen! Vi skal synge nyt så vel som gammelt, på løb på tværs af arbejdsgrenene, blive inspireret og fejre vores muligheder for at være menighed her i Tølløse.' Sæt kryds i kalenderen!
Her ses Birkedalshytten udenfor Ugerløse, hvor vi mødes. Programmet følger. 
EKKO fra søndagens GUDSTJENESTE 
Sommergudstjeneste med afslutning for Kristendomsklassen
... blev fejret ved en friluftsgudstjeneste. Christian Bylund stod nedenfor terrassen i Ungdomsgården og så op til menigheden! Børnene legede omkring ham - og mindst én af dem havde fattet, hvad det hele handlede om! 
UNGDOMSGÅRDEN 50 år - EFTERLYSNING
Lørdag den 2. oktober markerer vi, at det i år (den 1. maj) er 50 år siden, at Ungdomsgården blev indviet. I den anledning vil jeg gerne efterlyse billeder og små historier, der fortæller om Ungdomsgården, både om dens tilblivelse (og dens senere udvidelse) og om gode oplevelser i Ungdomsgården. Hvis du kan bidrage med noget, vil jeg meget gerne modtage det på mail i løbet af august, og så vil jeg forsøge at samle det til den 2. oktober. På forhånd tak. Kurt Gjerrild – gjerrild@privat.dk
MUSIKANDAGT på TYSINGEHAVE - igen 
Efter en lang corona-pause er musikandagterne tilbage på Tysingehave.
Den første finder sted tirsdag den 10. august kl. 14.30.
Kirsten Sørensen og Christian Bylund medvirker.
KALENDEREN - VELKOMMEN i KIRKE
AUGUST
08.08. kl. 10.00: Nadvergudstjeneste, Christian Bylund
15.08. kl. 10.00: Gudstjeneste, Christian Bylund

18.08. kl. 19.00: Menighedsrådet holder møde
22.08. kl. 10.00: Gudstjeneste, Christian Bylund
29.08. kl. 10.00: Gudstjeneste, Michael Foersom


SEPTEMBER
05.09. kl. 10.00: Høst- og familiegudstjeneste med nadver, Christian Bylund
12.09. kl. 10.00: Gudstjeneste, Christian Bylund
           kl. 11.30: Ordinært menighedsmøde
19.09. kl. 10.00: Gudstjeneste, Christian Bylund
EFTERTANKEN
De olympiske lege blev i antikken afholdt mellem 776 f.Kr. og 393 ef.Kr. - altså i mere end tusind år. De blev holdt i Olympia til ære for grækernes øverste gud, Zeus. Apostlen Paulus kendte naturligvis til disse lege. Læs her, hvad han skrev i 1. Korintherbrevs kapitel 9:
'Når der er løb på stadion, så løber alle deltagerne, men der er kun én, der vinder guld. I skal sørge for at løbe, så det bliver jer, der vinder. Idrætsfolk sætter alt andet til side for at komme på førstepladsen. Deres sejrskrans visner, men den, vi får, varer evigt'. 
Nyttigt at vide om Tølløse Baptistmenighed
Menighedens præst:
Christian Bylund, Valmuevej 9, 4340 Tølløse, 6071 6776 eller 
christian@bylund.dk
     Kontortid: Onsdag 9.00-17.00 i kirken. Fridag: Normalt fredag. 
Menighedsrådets formand: Kirsten Nielsen, 5383 4340 eller kn4340@gmail.com
Kirkens pedel: Signe Lawaetz, 5085 4590 eller signelawaetz@gmail.com
Ungdomsgårdens udlejning: Ninna Krabbe og Poul-Anker Andersen, 2016 4823
Læs om menighedens liv og virke på www.baptistmenighed.dk
Følg med på FaceBook: 
https://www.facebook.com/baptistmenighed.dk/
Nyhedsbrevet udsendes mandag i ulige uger med deadline lørdagen før.
     Nyhedsbrevet, der sendes via mail, kan bestilles af alle interesserede. 
     Næste ordinære Nyhedsbrev udsendes mandag den 16. august 2021.
Redaktør: Bent Hylleberg, benthylleberg@outlook.dk eller 5918 5195 eller 5170 1890
Copyright © 2021, Tølløse Baptistkirke

Din evt. nye mailadresse kan indskrives her:
update your preferences

Dette Nyhedsbrev kan afmeldes her: 
unsubscribe from this list
Twitter
Facebook
Website
Copyright © 2021 Tølløse Baptistkirke, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp