Et år uden påske og uden jul, i hvert fald i kirken. Et år med afstand. Et år, hvor vi blev tvunget til at lære at være sammen digitalt, et år, der lærte os at være sammen på afstand. Et år, der for nogle var deres sidste. For andre var det deres første. Men for alle blev det anderledes.

Og midt i alt det lyder evangeliet stadig. Det taler lige ind i den virkelighed, vi står i. Evangeliet om lys i mørket. Evangeliet om kærlighed, der kom og kommer til jorden, om livet, der overvinder døden, og om nyt håb.

Hvis vi havde fejret nytårsgudstjeneste sammen i år, havde jeg valgt at prædike over Esajas kap 60 vers 20. Esajas kaldes adventstidens store profet. Med sit sprog skaber han billeder, der taler om en lysere tid. Skaber lys i mørket, håb i håbløsheden. En tid med blomstrende ørkner.

Det er derfor også med profeten Esajas’ ord, jeg vil afslutte min nytårshilsen og ønske alle et velsignet nyt år med meget mere fællesskab: 'Din sol går ikke ned, og din måne tager ikke af, for Herren er dit evige lys, og dine sørgedage er forbi'.

Afslutningen på dagen skulle have været med spisning for menighedsrådet og ansatte samt deres familier. Denne del bliver udskudt til engang hen over sommeren, når sociale arrangementer forhåbentlig bliver mulige.

Vi ser med glæde og håb ind i 2021, hvor vi kan mødes mere i kirken. Vi glæder os til at få lov til at synge, lytte til korsang, spise, snakke og grine sammen. Ja, kort sagt være mere menighed sammen! Men inden da vil Nyhedsbrevet næste gang bringe nyt fra menighedsrådets arbejdslørdag.