Copy
View this email in your browser
Corona-jul i kirken - med tilmelding
NYT fra MENIGHEDSRÅDET 

Vi har stadig lov til at fejre gudstjeneste, og vi har ikke fået nye restriktioner i kirkerne. Den tillid, vi er blevet vist, vil vi gerne bruge til at fejre gudstjeneste, men vi har besluttet at indføre nogle ændringer ud fra et forsigtighedsprincip. Fra i dag vil der være tilmelding til alle gudstjenester. Det gælder også på søndag, hvor vi synger julen ind. Se herunder, hvordan vi gør det. 

TILMELDING til ALLE gudstjenester - sådan gør du

Tilmeldingen til gudstjenesterne foregår konkret på denne måde:

  • Du sender en mail til Christian@bylund.dk eller ringer på telefon 60716776.
  • I beskeden skal du skrive: Fulde navn, antal personer, dato (og klokke-slæt ved juleaften) samt om I deler husstand og derfor må sidde ved siden af hinanden.
  • Ved hver enkelt gudstjeneste vil der blive udarbejdet en plan, hvor de tilmeldte får anvist den reserverede plads.
  • Du har først fået plads, når Christian Bylund har bekræftet din tilmelding.

Det særlige ved de kommende gudstjenester kan læses nedenfor.

Vi synger julen ind på søndag - 4. søndag i advent 
Vi skal synge en række sange og salmer, der hører adventstiden til.
Spillemandsgruppen, der har medvirket de foregående år, spiller for.
Mellem advents- og juletonerne skal vi høre adventstidens bibeltekster.
Husk tilmelding som beskrevet ovenfor.
Der vil dog være mulighed for at komme ind, hvis der stadig er plads.
To eller tre gudstjenester juleaftensdag?
Der er planlagt en gudstjeneste kl. 11.00 og en kl. 15.00 med hver 45 pladser.

Hvis der hurtigt bliver fyldt op, har vi mulighed for at arrangere en ekstra gudstjeneste kl. 13.00 - så hold jer ikke tilbage af beskedenhed. Vi vil gerne skabe rammer for alle, der glæder sig til en julegudstjeneste.

I må derfor gerne hurtigst muligt melde tilbage, ved hvilken gudstjeneste I ønsker plads den 24. december: Kl. 11.00. - Eller kl. 13.00. - Eller kl. 15.00.

Et par andre muligheder - uden kirkegang
Muligheder for online juleaftensgudstjenester

Vi ved, at der er nogle, der ikke har mulighed for eller helbred til at komme i kirken i denne tid. Vi vil henvise til nogle af de andre baptistkirker, der laver online tiltag. Det sker i Korskirken i Herlev og i Nørresundby Baptistkirke. Deres julegudstjenester kan ses juleaftensdag på: https://www.korskirken.dk/ eller på https://baptistnsb.dk/

JULESØNDAG - 3. juledag kl. 15.00
Nytårets gudstjenester - med ændringer 

Nytårsdag er gudstjenesten kl. 15.00 aflyst. Vi regner derfor med, at vi kan sige 'Godt Nytår' til hinanden ved nytårsgudstjenesten søndag den 3. januar kl. 10.00.
Husk tilmeding som omtalt ovenfor.

Glimt fra årets Santa Lucia-gudstjeneste
Årets julehilsen fra Gospelkoret Liberty
Trine Skaarhøj har sendt en hilsen til os med disse ord: 'I tirsdags holdt Liberty Juleafslutning. Ikke som vi plejer med julekoncert og fyldt kirke, men på zoom. Vi savner at synge og være sammen i virkeligheden, men vi har forsøgt at holde sangglæden og fællesskabet ved lige ved at synge sammen en gang om måne-den på zoom. I en tid hvor korsang har trange kår, forsøger vi at holde modet og håbet oppe. Vi ønsker alle en rigtig god jul og glæder os til at synge sammen og for nogen igen i 2021.' - Tak! Savnet er gensidigt!
SEND EN TANKE - BED EN BØN
Ruth Bloch er efter en længere sygdomsperiode ved at komme til kræfter igen.
Nogle få i menighedens fællesskab er testet positiv - og andre kæmper med anden sygdom.
MENIGHEDEN ØNSKER TILLYKKE
Birthe og Anker Axelsen fejrer 70 års dåbsdag den 25. december.
Mercy Rasmussen fejrer 25 års dåbsdag den 26. december. 
Kurt Gjerrild fejrer 80 års fødselsdag den 27. december. Dagen fejres med den nærmeste familie.
EFTERTANKEN 

Julemotiv af Arne Haugen-Sørensen, Museet i Videbæk

Os er i dag en Frelser født. Han er Kristus Herren

Himlens og jordens Gud!
Nu hvor dagene er korte, og mørket truer,
kommer vi til dig.
Vis os vej mod dit lys, som kommer os i møde.
Gør os modtagelige for lyset,
så vi véd, at vi aldrig går alene i mørket.
Lad os leve i forventning til det, din kærlighed kan udrette.
Lad os tilgive som tilgivede og lad os elske som elskede.
Amen.

GLÆDELIG JUL 2020 og GODT NYTÅR 2021

VELKOMMEN i KIRKE

DECEMBER
20. kl. 10.00: Vi synger julen ind, Kurt Gjerrild, Christian Bylund m.fl.
24. kl. 11.00: Julegudstjeneste, Christian Bylund
      kl. 13.00: Evt. julegudstjeneste, se ovenfor
      kl. 15.00: Julegudstjeneste, Christian Bylund
27. kl. 15.00: Julegudstjeneste og samvær, Bent Hylleberg m.fl.

JANUAR
01. kl. 15.00: Nytårsgudstjenesten - aflyst
03. kl. 10.00: Nytårsgudstjeneste, Christian Bylund
05. kl. 13.00: Prædikenværksted
07. kl. 14.00: Seniorgruppen - aflyst
10. kl. 10.00: Nadvergudstjeneste, Christian Bylund
17. kl. 10.00: Gudstjeneste, Birk Christensen


KIRKEKAFFEN HVER SØNDAG EFTER GUDSTJENESTEN - aflyst indtil videre
Nyttigt at vide om Tølløse Baptistmenighed
Menighedens præst:
Christian Bylund, Valmuevej 9, 4340 Tølløse, 6071 6776 eller 
christian@bylund.dk
     Kontortid: Onsdag 9.00-17.00 i kirken. Fridag: Normalt fredag. 
Menighedsrådets formand: Kirsten Nielsen, 5383 4340 eller kn4340@gmail.com
Kirkens pedel: Signe Lawaetz, 5085 4590 eller signelawaetz@gmail.com
Ungdomsgårdens udlejning: Ninna Krabbe og Poul-Anker Andersen, 2016 4823
Læs om menighedens liv og virke på www.baptistmenighed.dk
Følg med på FaceBook: 
https://www.facebook.com/baptistmenighed.dk/
Nyhedsbrevet udsendes mandag i ulige uger med deadline lørdagen før.
     Nyhedsbrevet, der sendes via mail, kan bestilles af alle interesserede. 
     Næste ordinære Nyhedsbrev udsendes mandag den 4. januar 2021.
Redaktør: Bent Hylleberg, benthylleberg@outlook.dk eller 5918 5195 eller 5170 1890
Copyright © 2020, Tølløse Baptistkirke

Din evt. nye mailadresse kan indskrives her:
update your preferences

Dette Nyhedsbrev kan afmeldes her: 
unsubscribe from this list
Copyright © 2020 Tølløse Baptistkirke, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp