Copy
Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Se det i din browser


Vi begynder så småt at leve igen

Covid-19 har i efterhånden umindelige tider begrænset vores færden og vores muligheder for at interagere med hinanden. Pandemien har været usandsynlig hård for nogle brancher, mens andre aldrig har haft større omsætning, end i 2020 og i år. 
Men nu ser det ud til at lysne. Vaccinerne udrulles, forsamlingsforbuddet løftes langsomt, kulturinstitutioner åbnes for de flestes tilfælde og det bliver lidt nemmere for flertallet at drive virksomhed. 

Med et løftet forsamlingsforbud, vil det heldigvis også for os blive nemmere at kunne arrangere og tilbyde jer fysiske møder og events. Vi glæder os til at kunne arbejde mere fysisk sammen med jer om fortsat at vækste Odsherred. 

Der er desværre også nogle af vores medlemmer, der endnu en gang rammes af aflysninger af deres store sommerevents. Vi lider med jer, og glæder os desto mere til den kommende tid, hvor vi forhåbentligt alle kan fejre, at være på den anden side af en voldsom tid. 

Et par korte nyheder fra den seneste tid, er bl.a. at Odsherred Kommune har igangsat nye initiativer til at nedbringe byggesagsbehandlingstider. Kommunen har lavet en ny guide, der skal gøre det nemmere at lave den rigtige ansøgning til sit byggeprojekt. Samtidig har man skabt et overblik over sagsbehandlingstiderne på kommunens hjemmeside. Læs mere her

Vi beskrev i sidste måned, at Odsherred Erhvervsforum har skabt et unikt kompetencenetværk til gavn for lokale virksomheder, med formålet at skabe vækst og hjælpe virksomhederne med større og mindre problemstillinger, som I måtte støde på. 

Vi har opdelt netværket i 4 underområder; Professionelt Bestyrelses Netværk, Advisory Board Netværk, Mentor Netværk og Rådgivnings Netværk.
Læs mere på vores hjemmeside, hvor de forskellige netværk præsenteres. 
TV Vestsjælland har ligeledes interviewet Svend Schat-Holm om kompetencenetværket. Det interview kan ses her.

Se øvrige nyheder herunder, bl.a. om Ja Tak Portalen og et opstartet billedarkiv til brug for promovering af erhvervet i Odsherred. 


Ja Tak Portalen

I mandags afholdte vi møde i netværket "Digital markedsføring - Sammen om Odsherred", hvor virksomheden Piranya deltog og præsenterede deltagerne for "Ja Tak Portalen". 

Ja Tak Portalen er en mulighed for at promovere sin virksomhed på eks. de sociale medier. 
Man kan sætte en bestemt mængde af en specifik vare til salg, hvor Ja Tak Portalen styrer solgt mængde, betaling, køberlister, besvarelse m.m. 
Man kan også lave konkurrencer, deals, osv.

Besøg Ja Tak Portalen på jatakportalen.dk. 
Mødet blev ligeledes optaget og optagelsen af mødet og præsentationen af Ja Tak-Portalen, kan ses på vores YouTube-kanal her.  


Mie er startet i
Odsherred Erhvervsforum

Mie Lund Jørgensen startede i mandags som konsulent i Odsherred Erhvervsforum.

Mie er 42 år og bor i Mørkøv i Holbæk Kommune. 
Hun bor på en landejendom, som huser tre generationer; Mies to børn på 6 og 7 år og hendes håndværkerfar, der arbejder hos E&P Service. Derudover huser gården 2 bindegale Jack Russel Terriere, 3 katte, 5 dværggeder og 15 høns. 

Mie har i de seneste 11 år arbejdet i brancheorganisationen for de danske antenneforeninger, som hedder FDA, Forenede Danske Antenneanlæg. FDA er beliggende i Odsherred og har været det siden den spæde start. I de første 10 år havde FDA hovedsæde på Vesterbro i Nykøbing Sj. Siden rykkede man til Annebergparken og sidste år købte man det lukkede lægehus på Højby Hovedgade i Højby. 

Mie har herfra et indgående kendskab til forenings- og netværksarbejde.
I FDA har Mie været det administrative bindeled i organisationen, for medlemmerne og samarbejdspartnere i branchen.
Mie er 100 meter-mester i at udsende nyhedsbreve, hun er vant til at styre kommunikation, arrangere møder og events og alle de mange øvrige opgaver, der opstår i en forening. 

Mie er uddannet Cand.Ling.Merc i engelsk og europæiske studier fra CBS og har, udover jobbet hos FDA, arbejdet hos PwC i en afdeling for interim management.

Mie glæder sig til at samarbejde med jer alle sammen!

Vi udvikler et billedarkiv

Vi har i en dialog med Odsherred Kommune opdaget, at begge parter indimellem oplever at mangle billeder, til at kunne illustrere forskellige nyheder på vores digitale platforme, som viser erhvervslivet i Odsherred fra sine fineste sider. 

Vi vil jo så gerne promovere jer og jeres forskellige arbejdssituationer, som I ganske sikkert har tonsvis af billeder af. 

Vi håber derfor, at vores medlemmer har lyst til at indsende en bunke billeder til os hver især, som illustrativt viser nogle gode arbejdssituationer - og som vi må bruge i markedsføringsregi fremadrettet. 

Send billeder til info@odsforum.dk
Tak!

Velkommen til nye medlemmer


Metria Management Systemer
Anven
Scancamp A/S
StrongYou - Ekstraordinært potentiale
Glasskår.dk
Krydderiet
Shell v./Allan Hansson

Se alle vores medlemmer her

Generalforsamlingen nærmer sig

Generalforsamlingen i Odsherred Erhvervsforum afholdes den 17. maj og bliver et arrangement på Teams. 

Læs mere i linket herunder og tilmeld dig. 

 
Læs mere her

Oplæg: Optimistisk og glad - MED VILJE

LOF og Odsherred Erhvervsforum har inviteret John Harmsen og Henrik Mathiasen til at holde et inspirerende foredrag om hvad optimisme og glæde kan gøre for os. 

Læs mere og tilmeld dig herunder. 
Læs mere her

Oplæg: Skal du også være årets bedste lærling?

Vi har inviteret Henrik Mathiasen og John Harmsen til at holde et oplæg, som klæder elever og lærlinge på til sit kommende arbejdsliv. 

Arrangementet afholdes tirsdag den 31. august 2021 kl.16.00
Læs mere herunder. 
Læs mere her

Er jeres elever særlige og specielt udvalgte?

Ser I frem til at få dem i gang og give dem en masse faglige og praktiske kompetencer?

Har I høje forventninger til dem allerede inden de er startet, og oplever I at det indimellem bliver for meget for den enkelte?

Læs mere her

Vi skal have flere med!


FaceBook-siden Sammen om Odsherred er stedet hvor flere og flere lægger opslag op om produkter og ydelser i Odsherred. Siden vokser stille og roligt, men vi skal være endnu flere, så vi virkelig kan gøre opmærksom på alle de lækkerier Odsherred har at byde på. Og det kan du hjælpe til med. Del og invitér dine venner igen og igen, så de aldrig i tvivl om hvor de skal købe deres varer.
Se FaceBook siden her
Se alle vores arrangementerne og tilmeld dig her
Adresse:
SuperBrugsen Højby Sjælland
Højby Stationsvej 8
4573 Højby

CVR-nummer: 37 81 86 82
 

© Odsherred Erhvervsforum – kom til møde her

Like os på Facebook

Følg os på LinkedIn

Facebook
LinkedIn
YouTube
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails? Klik her






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Odsherred Erhvervsforum · c/o Højby Stationsvej 8 · Højby 4573 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp